Biatlon Kursus 2012 

 

Formål

Udøvere og arrangører får viden og indsigt til at gennemføre træning og stævner i sommerbiatlon.

 

Målgrupper

Skytter, løbere og arrangører af biatlonstævner, minimum 16 år og opefter.

 

Afholdelse

Vingsted den 31/3 - 1/4 og Korsør den 14/4 - 15/4, fra lørdag kl. 09.00 - søndag kl. 16.00.

 

Indhold

Kursets indhold baserer sig på fælles teori mellem skytter, løbere, og ledere. Derudover opdelt i 2 spor, der målretter sig henholdsvis til skytter og løbere.

På sporet til skytterne, er det primære indhold baseret på løb og løbeteknik, heraf opvarmning/ udstrækning, løbetræning med puls, træningsteknikker og teori omkring løbetræning, forebyggelse af skader, fartleg mv.

På sporet til løberne, er det primære indhold baseret på skydning og teknik i dette, heraf grundlæggende skydeteknik, liggende og stående skydestillinger, sigte, åndedræt, aftræk, sammenspil, 0-punktstræning, presskydninger mv.

Der vil være et praktisk fælles spor for alle, hvor følgende vil blive trænet; puls/skydetræ-ning med løb og skydning i kombination. Hvor ligger udfordringerne og hvordan optimerer man træningen. Korte løb med skydning med fokus på høj plus og meget skydning i både stående og liggende skydestillinger, makkertræning/øvelser med hjælp til selvhjælp, konkurrencetræning, træningsøvelser, forskellige øvelser vises og afprøves. Afvikling af prøvestævne/konkurrence.

Reglerne og konkurrencebestemmelser vil tillige blive gennemgået fælles, sammen med gennemgang af våben og udstyr, hvordan man indretter en stævneplads med løberuter,

rekvisitter og håndtering af udøvere og sikkerhed, markedsføring af stævner mv. Sommerbiatlon’ nye stævneguide vil tillige blive forevist.

 

Forudsætninger

Du skal være enten løber eller skytte, eller begge dele. Du skal have interesse i at lære noget mere omkring biatlon både som udøver og som arrangør af events/løb. Der stilles ikke krav om at du skal være lynhurtig til hverken at kunne løbe eller at skyde, samt hvor godt du skyder, det får du lært på kurset. Du skal være fyldt 16 år. Der er mulighed for at låne våben.

 

Underviserne

Er DK’ bedste biatleter i sommerbiatlon. Det er Peter T. Rasmussen, Flemming Mikkelsen, Jakob Nielsen og Jan Nielsen, alle fra biatlongruppen og fra sommerbiatlon.dk.

 

Tilmelding og pris

Foregår på mail til sommerbiatlon@gmail.com og senest 1. februar 2012. Navn, alder, adresse, mail, mobilnr. oplyses ved tilmelding, husk at angive om du deltager i Vingsted ved Vejle, eller i Korsør. Derudover om du skal låne våben. Pris er 500 kr. pr. deltager, som vil blive opkrævet ca. 8 dage før kursusafholdelse. Der er fuld forplejning og overnatning indeholdt i kursusafgiften.

 

    

Politiets Idrætsforening, skytteafdelingen i København